DONG Energy/Ørsted
Kontor
DONG Energy / Ørsted
55.000 + 20.000 m2
2014 - 2018
-
Type
Kunde
Areal
År
Team
Bistand i en årrække som løbende arkitektrådgivning vedrørende Ørsted’s (indledningsvis DONG Energy’s) ejendomme på Nesa Allé i Gentofte (ca. 55.000 m2) og i Teknikerbyen i Virum (ca. 20.000 m2).
Rådgivningen omfattede blandt andet helhedsplan for domicilet på Nesa Allé efter skiftet fra Dong Energy til Ørsted. Helhedsplanen introducerede konceptet ”Energibyen” og en kortlægning af bymæssige elementer som hus, rambla, niche etc. ud fra den overordnede betragtning af at bebyggelsens bestanddele og størrelse betød at den skulle indrettes og bruges som by og ikke som hus.
Med udgangspunkt i byens demografi identificerede helhedsplanen en række centrale områder i bebyggelsen, og visualiserede blandt andet hvordan kantine, atrium og arbejdsmiljøer kunne komme til at afspejle Ørsteds bæredygtige ”livable” identitet og fremtidens agile arbejdsplads ud fra princippet ”one size fits none”.
Rådgivningen har herudover omfattet udarbejdelse af en lang række idéoplæg, spaceplanning og konkrete oplæg til hvordan Ørsteds brandbærende elementer kunne implementeres på en række meget forskellige sites i Danmark og i UK.
Rådgivning er udført som partner i hhv. CORE arkitekter og Albjerg & Buchardt arkitekter.