Kontor, flerbrugerhus
SEB Ejendomme
4.800 m2
2017 - 2023
-
Lersø Parkallé
Type
Kunde
Areal
År
Team
Ejendommen Lersø Parkallé 112 er en fin bevaringsværdig kontorejendom i tre etager beliggende på Ydre Østerbro. Ejendommen var tidligere udlejet til to større revisionsfirmaer, men da hovedlejeren fraflyttede ønskede bygherre at konvertere ejendommen til flerbrugerejendom.
Albjerg Arkitekter udførte indledningsvis en helhedsplan for ejendommen baseret på bygningsejers ønske om minimumslejemål på ca. 500 m2. Herefter totalrådgivning vedr. en fasedelt totalrenovering af ejendommen. Indledningsvis etablering af forudsætningerne fra helhedsplanen hhv. etablering af fuld tilgængelighed ved to nye elevatorer, etablering af fælles kantine med udespisning og øvrige fællesfaciliteter i kælder samt optimering af parkeringsfaciliteter på terræn. Herefter fasedelt totalrenovering kontorlejemål bla. til OK Fonden.
I forbindelse med udlejning har vi udarbejdet identitetsoplæg, skitseforslag og spaceplanning for en række potentielle lejere med meget forskellige brands og ønsker til workspace – heraf flere ”agile”/netværksbaserede.
Projektet er udført i tæt samarbejde med bygherre i alle faser.