Hottinger Brüel & Kjær domicil
Kontor, produktion og lager
Bygherre: Kristensen Properties Lejer: Hottinger Brüel & Kjær
12.000 m2
2019 – 2021
Ingeniør: EKJ Rådgivende ingeniører Foto ShotByRungstrom m.fl.
Type
Kunde
Areal
År
Team
Teknikerbyen er en markant erhvervsejendom på ca. 43.000 m2 beliggende i Virum i naturskønne omgivelser ved Mølleåen. Ejendommen er opført i 1972 som Danmarks første erhvervspark, og består at 3 homogene bebyggelser hævet på søjler over parkeringsanlægget. Rådgivning vedrørende totalrenovering af den samlede ejendom indledtes i 2010 og er udført som en række projekter udført for flere bygherrer og en lang række lejere gennem årene.
Projektudvikling og siden totalrenovering af eksisterende kontorejendom på ca. 12.000 m2 til nyt domicil for Hottinger Brüel & Kjær med et 3-delt program: agilt kontormiljø med free seating, moderne finmekanisk produktionsvirksomhed og warehouse (lager).
Tillidsbaseret projektorganisation hvor vi sideløbende varetog rollen som bygherrers arkitektrådgiver og Hottinger Brüel & Kjærs lejerrådgiver og interiørdesigner i et komplekst forløb med mange interessenter og en stram tidsplan.
Byggeprojektet omfattede totalrenovering af lejemålet herunder etablering af laboratorier og produktionsfaciliteter samt tilføjelse af nye bygningselementer i form af gangbro, nye markant hovedtrappe og ny glasfacade.
Interiørprojektet omfattede indledende visionsproces vedrørende virksomhedens globale rumlige koncept, ways of working og designprofil. Udarbejdelse af designguide, spaceplanning af nyt domicil og brugerinddragelse på alle niveauer. Efterfølgende møbelprojekt, wayfinding og farvesætning.
Rådgivning er udført som partner i Albjerg & Buchardt arkitekter.