Udstilling, lager og kontor
Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ca. 10.000 m2
Lejerrådgivning 2014 – 2024. Domicil: 2021 – 2023
Belysningsdesign: Fortheloveoflight. Ingeniør: WSP, EKJ Rådgivende ingeniører. Foto: ShotByRungstrom m.fl.
Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Type
Kunde
Areal
År
Team
Bruun Rasmussen Kunstauktioner har i efteråret 2023 indviet et nyt samlet domicil i centrum af Lyngby. Hovedsædet samler vurdering af effekter, udstilling, specialister, administration, fotografer og lager i ét sammenhængende lyst, imødekommende og eksklusivt kunst- og kulturhus. Et hus som på kundesiden er indrettet med varierede udstillingsrum, mulighed for arrangementer og ”talks” og god plads til betjening af kunder. Den interne logistik er tilrettelagt med niveaufri, korte adgangsveje og færreste mulige flytninger af effekter. Ekspertiseområder er placeret efter ”shop in shop” princippet tæt på kunder og udstilling, mens administrationen mv. er lokaliseret på øverste etage med udsigt ud over Lyngby.
Samarbejdet med Bruun Rasmussen Kunstauktioner har varet i snart 10 år. Indledningsvis med kortlægning af virksomhedens eksisterende ejendomme, logistik og arealbehov, analyse af bærende brand værdier og etablering af visionen for fremtidens Bruun Rasmussen gennem en omfattende brugerproces. Materialet er i årenes løb blevet justeret og anvendt til løbende test fits af potentielle ejendomme.
Rådgivning de seneste 2 år har været bistand til Bruun Rasmussen Kunstauktioner som lejerrådgiver i forbindelse med totalrenovering af det tidligere Fog’s Designhus til auktionshusets nye domicil, og har bl.a. omfattet skitseprojekt, spaceplanning og valg af overflader. Som interiørdesigner indretningskoncept og design af branded spaces herunder design af XL-inventar, farvesætning og møblering samt den udvendige facadeskiltning og foliering af facader.
Rådgivningen er udført som partner i hhv. CORE arkitekter og Albjerg & Buchardt arkitekter.